Monthly findings May 2013
The ‘Monthly Findings’ is a small article, where we write about a unique finding from the library’s collections, that deserves a little more attention. It can be a book, a magazine or a booklet from the library, some original drawings and objects from the Archive of Danish Design or a poster from Poster Collection. The article may consist of both old releases as new acquisitions to the collections. The purpose of the ‘Monthly Findings’ is to draw attention to some of the treasures found in the library’s collections.
These articles are only in Danish.
VCHUTEMAS – det sovjetiske Bauhaus
Til venstre: akvarel med stiliserede blomster, udkast til tapet, lavet af N. Roudine, 1928.
Til højre: akvareludkast til udsmykning af svømmehal i mosaikker af keramik, lavet af V. Kovalski, 1933.
De fleste kender den tyske kunstskole Bauhaus, der fungerede i perioden 1919-1933. Skolen har især efter 2. verdenskrig fået status som et ikon for mellemkrigstidens avantgarde og modernisme inden for arkitektur og kunsthåndværk.
Men de færreste kender nok Bauhaus’ sovjetiske tvilling, den russiske kunstskole VCHUTEMAS [udtales Fhrutemás] (Vysšie Chudožestvennye Techničeskie Masterskie) dvs. De højere kunstnerisk-tekniske værksteder.
Den fungerede i Moskva i perioden 1920-1930, og i russisk sammenhæng kom skolen til at være det inspirerende arnested for den sovjetiske avantgarde-kunst: konstruktivismen. futurismen og suprematismen.
VCHUTEMAS ’ undervisning og målsætning lignede til forveksling Bauhaus-skolens, og der var mellem de to skoler fra starten en udveksling af ideer og lærere med gensidige besøg og udstillinger hos hinanden.
Den sovjetiske skole nedtonede dog det kunstneriske til fordel for en mere teknisk tilgang til de stillede opgaver, og skolen nærede ej heller den samme tilbageholdenhed over for industriens muligheder for at massefremstille billige designprodukter, således som det var tilfældet med Bauhaus, der i sine første 5-6 år tværtimod sigtede mod en mere ”middelalderlig” tilgang til kunsthåndværket.
Udkast til ejendom på Novitskij Boulevard i Moskva, udført af arkitekt Moisei Ginzburg i samarbejde med I. Millinis, 1928-30. Altså mange år før vores egen Arne Jacobsen gav sig i kast med lignende projekter.
VCHUTEMAS havde ingen adgangsbegrænsning for sine elever og var betydelig større end Bauhaus med op til 2.500 elever. Og ligesom Bauhaus var præget af betydelige lærere som Walter Gropius, avantgardemalerne Vassilij Kadinskij (Sovjetunionen), Paul Klee (Schweiz) og Lyonel Feininger (Tyskland), designeren Lazlo Moholy-Nagy (Ungarn) og arkitekterne Hannes Meyer, Mies van der Rohe (Tyskland) og Marcel Breuer (Ungarn) – havde Vchutemas blandt sine lærere nogle af datidens betydeligste sovjetiske kunstnere, bl.a. El Lisickij (grafiker, arkitekt), Aleksandr Rodčenko (fotograf, grafiker), Vassilij Kandinskij (maler), Kazimir Malevič (maler), Vladimir Tatlin (arkitekt, maler), Gustav Klucis (maler, grafiker), Ljubov Popova (maler), Vavara Stepanova (maler, grafiker) og Konstantin Melnikov (arkitekt) og Moisei Ginzburg (arkitekt).
Under heftige ideologiske diskussioner i løbet af 1920’erne ændrede VCHUTEMAS flere gange sin undervisning og målsætning, og havde ligesom Bauhaus svært ved at få sine ideer omsat i industriel produktion.
Dertil kom, at den sovjetiske økonomi var i store problemer i 1920’erne pga. mangel på materialer, maskiner og kvalificerede arbejdere. VCHUTEMAS’ mange fine projekter til bl.a. arkitektur og stålmøbler blev derfor ikke omsat til virkelighed. Men skolen vakte trods alt opsigt i udlandet, specielt i Tyskland og på Verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor skolen vandt flere medaljer.
Til venstre: forside til sovjetisk arkitekturtidsskrift, designet af Gustav Klucis, 1929.
Til højre: kopper i keramik med titlen ”Leve teknikken i massernes tjeneste”, udført af E. Leneva.
Ironisk nok lukkede både Vchutamas og Bauhaus næsten samtidig, fordi nye autoritære strømninger, der var intolerante over for modernismen, kom til magten i begge lande.
VCHUTEMAS lukkede i 1930 og dens forskellige afdelinger fortsatte under andre navne i andre uddannelsesinstitutioner.
Stalin var kommet til magten, og nye krav til arkitekturen og kunsten var på vej under de første 5-års planer. VCHUTEMAS blev beskyldt for at være både småborgerlig og intellektuel og for at følge vestlig arkitektur. I Tyskland kom Hitler til magten i 1933, og her lukkede Bauhaus samme år, bl.a. pga. beskyldninger om at fremelske jødisk-syrisk ørkenarkitektur og for at være en bolsjevik-rede.
På Designmuseets bibliotek har vi et stort 2-bindsværk på i alt 880 sider om VCHUTEMAS. Det er skrevet af russiske forskere og er oversat til en fransk udgave. Værket er rigt illustreret med fotos, tegninger og malerier fra skolens forskellige værksteder: metal, træ, keramik, tekstil, grafik og arkitektur. Biblioteket har i øvrigt adskillige andre bøger om den sovjetiske avantgardekunst i 1920’erne.
Nils F/biblioteket
S. Chan-Magomedov: Vhutemas: Moscou 1920 – 1930. Paris, 1990. 880 s.
Klarhed og fængende motiver er krav til filmplakatens design: der anbefales præcis information med hensyn til tekst og billede: Plakatteksten angiver normalt filmtitel, filmgenre, instruktør, stjernenavnene og selskabet. På motivet er der ofte forstørrede, tegnede eller affotograferede filmstjerneansigter med klichépræget ”filmgenreansigtsudtryk” – fulde af ondskab eller forskrækkelse i thrillere, glade i lystspil, morsomme i farcer, bedrøvede eller drømmeromantiske i melodramaer. De suppleres eller erstattes med billeder eller fotografier af nøglescener i filmen og tilsammen appellerer de til tilskuernes følelser.
Filmfotografiet på plakaten for Morten Korch-filmen ”Mosekongen” (foto 1) med Tove Maës og Poul Reichhardt som det unge par spiller på Danmarks smukke egne i baggrunden og appellerer til hjemmehygge og giver nationalromantisk stemning. Selvsamme Poul Reichhardts fotoportræt (foto 2) med Lisbeth Movin og Lau Lauritzen Junior, kombineret med den strenge engelsksproglige og skriftplakatagtige baggrund, giver derimod et vink om international pligt og heroisme i filmen ”Støt staar den danske sømand”. indklipning af dokumentariske optagelser fra 2. verdenskrig forstærker her den propagandistiske effekt. Instrueret af Bodil Ipsen og Lau Lauritzen Jun., med manus efter matrosen Kaj Frisches dagbog, viser filmen på en populær måde danske sømands krigsindsats.
På Kurt Wenzels plakat (foto 3) til krimien ”Jaget” ser man den fornemme britiske skuespiller Dirk Bogarde (1921-1999), der især huskes for Luchino Visconti’s ”Morte a Venezia”, 1971.
Venstre: Sunset Boulevard. Plakatdesigner: Benny Stilling. Udgivelsesår: 1950
Midt: Den tynde mands skygge. Originaltitel: The Shadow of the Thin Man. Plakatdesigner: Gaston. Udgivelsesår: Formentligt 1941.
Højre: Saa danser vi. Originaltitel: Let’s Dance. Plakatdesigner: Benny Stilling. Udgivelsesår: Formentligt 1941.
Gloria Swanson, (foto 4), en falmet stumfilmstjerne, stirrer ind i det fjerne på Benny Stillings plakat til Sunset Boulevard, en film noir-klassiker om Hollywood med elementer af krimidrama, horrorfilm, melodrama og sort komedie.
Den ekstremt populære og nervepirrende genre, film noir, har også på plakaten sit specielle persongalleri og visuelle stil, præget af action og genrens hårdkogte typer fra storbyens underverden: korrupte politifolk, skinsyge ægtemænd, udnyttede sportsmænd, alkoholiserede journalister, femmes fatales m.m.
Andre repræsentative eksempler på plakaten til noir-filmene er den til krimidramaet ”Indespærret” (1950) med ”A woman of thousand faces”, smukke Eleonor Parker (foto 7) i hovedrollen som kvindefængselsfangen Marie Allen, samt plakaten til mysteriedramaet ”Ikke mistænkt” (foto 8) (1947). På plakaten optræder skuespilleren Claude Rains som New York teatralske impresario, karismatiske Luther Grandison, og liggende ses liget af kvinden Rosaleen, som han er chefen til. Er det selvmord? Eller er Luther Grandisons charme dødbringende?
Venstre: Indespærret. Originaltitel: Caged. Plakatdesigner: Benny Stilling. Udgivelsesår: Formentligt 1950.
Midt: Ikke mistænkt. Originaltitel: The Unsuspected. Plakatdesigner: Benny Stilling. Udgivelsesår: 1950.
Højre: Kom, så hopper vi! Originaltitel: Jumping Jacks. Plakatdesigner: Kurt Wenzel. Udgivelsesår: Formentligt 1952.
På filmplakaten ”Den tynde Mands Skygge” (1941) fanges vi af silhuetten af de to hovedpersoner og ikke mindst af hunden Asta, der ved nærmere research viser sig at være en kendte hundeskuespiller Skippy (foto 5). Hun er en ruhåret foxterrier og en populær filmstjerne. Hun kom til verden ifølge bogen Dog Stars of Hollywood* i 1931/1932. Hun blev trænet af sine ejere, og, vigtigt for talefilm, reagerede både på håndtegn og mundtlige kommandoer. Skippy er bedst kendt for sin rolle som schnauzeren Asta i detektivkomedieserien ”Den tynde mand”, hvor hun medvirkede som legesyge kæledyr for Nick og Nora Charles (William Powell og Myrtha Loy). På grund af filmens succes og Astas popularitet, og i fin overensstemmelse med Hollywoods filmstjernedyrkelse voksede interessen voldsomt i USA for at holde terrierracen som kæledyr.
Komediegenren er blandt andet repræsenteret med den musikalske komedie Så danser vi (foto 6) På motivet: sangerinden Betty Hutton og dansegeniet Fred Astaire, og farcekomedien ”Kom, saa hopper vi”, (foto 9) med komikerne Dean Martin og Jerry Lewis som faldskærmssoldater som motivet.
I alt er der 947 registrerede filmplakater i Designmuseum Danmarks Plakatsamling, lige fra 1890’ernes tegnede litografier til nutidens fotografiske offsetplakater. Plakatsamlingen fortsætter med at samle og dokumentere filmplakatens grafiske udvikling.
/Tatiana Lodishensky
*Gertrude Orr: Dog Stars of Hollywood, Akron, 1936
