Kina og Japan

Japan og kina

Den japanske samling rummer primært kunsthåndværk fra det 19. og 20. århundrede – unikaarbejder såvel som anonym brugskunst. Dette skyldes en fornyet europæisk interesse for Japan omkring midten af 19. århundrede som følge af Japans åbning mod omverdenen i 1853. Endvidere er der få, men eksklusive eksempler på kunsthåndværk fra tiden før Japans åbning:

Lakarbejder, porcelæn, teskåle, to sjældne billedskærme og ikke mindst en fornem samling af parérplader til pryd for samuraiernes pragtsværd.

Samlingen af parérplader eller sværdprydelser er på næsten 1700 eksemplarer og indsamledes af lægen Hugo Halberstadt fra 1895. I 1940 blev samlingen skænket til Designmuseum Danmark (datidens Kunstindustrimuseet), og den er blandt de største i verden.

Japan og kina
Moderne japansk kunsthåndværk

I den kinesiske samling vises udsøgte eksempler på keramik fra forhistorisk tid og fra kejserdynastierne Tang, Sung, Ming og Qing. Desuden rummer samlingen oldtidsbronzer og møbler fra det 16. og 17. århundrede.

I den kinesiske keramiske samling findes mange arbejder, heriblandt stentøj, der har været af stor betydning for danske kunsthåndværkere og designere i anden halvdel af 1900-tallet. På samme vis har flere af de kinesiske møbler fungeret som inspirationskilde for nogle af det 20. århundredes danske møbelarkitekter.

japan
Kinaudstillingen

Sidst opdateret 13.05.2013


Designmuseum Danmark Instagram Facebook YouTube Tripadvisor